Kære Dansk Komponist Forening, kære alle:
Tusind tusind tak! Jeg er virkelig beæret over at få denne anerkendelse.
Jeg vil gerne begynde min tale med at sige, at den største gave det Danske musikmiljø har givet mig er, at jeg må være mig selv. At være sig selv er udgangspunktet for at kunne bidrage med sine unikke egenskaber.
Det er ikke en hemmelighed at jeg ikke havde det så nemt i Taiwan. Jeg har kun optrådt der 6 gange som professionel musiker, og jeg vil gerne dele med jer en liste af det generelle kritik af mig fra det taiwanesiske publikum og min familie :
I Taiwan er det normalt at skjule sig selv på scenen med altmuligt pjat. Men i Danmark er det lige omvendt.
Nu vil jeg gerne dele med jer en liste af “hvad jeg er glad for" i Danmark:
Tak til det Danske Musik Miljø, fordi jeg må være mig selv. Tak for jeres anerkendelse.
Tusind tusind tak! Jeg er virkelig beæret over at få denne anerkendelse.
Jeg vil gerne begynde min tale med at sige, at den største gave det Danske musikmiljø har givet mig er, at jeg må være mig selv. At være sig selv er udgangspunktet for at kunne bidrage med sine unikke egenskaber.
Det er ikke en hemmelighed at jeg ikke havde det så nemt i Taiwan. Jeg har kun optrådt der 6 gange som professionel musiker, og jeg vil gerne dele med jer en liste af det generelle kritik af mig fra det taiwanesiske publikum og min familie :
- Taiwanesisk regel nr.1: Jeg skal SMILE når jeg er på scenen.
- Jeg skal KUN spille let tilgængelig musik som gør mennesker glade. Ikke noget trist eller mørkt eller nørdet.
- Jeg skal være mere kommerciel. Jeg skal lade være at tro på, at folk vil udvikle deres ører og hjerner på grund af mig.
- Jeg skal bevæge mig lidt mere for at prøve at se mere interesseant ud mens jeg spiller.
- Jeg skal have mere make up på. Jeg skal gå i tøj der viser mere hud og mere ben. Jeg skal have høje hæle på. Kort sagt: Jeg- skal- se -mere- sexet- ud. Punktum.
I Taiwan er det normalt at skjule sig selv på scenen med altmuligt pjat. Men i Danmark er det lige omvendt.
Nu vil jeg gerne dele med jer en liste af “hvad jeg er glad for" i Danmark:
- Man behøver ikke at smile på scenen.
- Man må spille musik som er mørk og grim og nørdet. Man må spille udfordrende musik som måske ikke er nem at forstå med det samme, men har potentiale til at blive fremtidens musik.
- Det er muligt at være universel, men speciel, uden at være kommerciel.
- Man behøver ikke at være en prinsesse på scenen. Man må have behageligt tøj og sko på. Man behøver ikke at fryse. Man behøver ikke at bevæge sig mere end nødvendigt.
- Sidst men ikke mindst: Jeg behøver ikke at ser sexet ud. Men hvis det er absolut nødvendigt, kan man være fuldstændigt nøgen uden problemer.
(Men jeg tør ikke)
Tak til det Danske Musik Miljø, fordi jeg må være mig selv. Tak for jeres anerkendelse.
RSS Feed