Raw Elegance Percussion vs. Architect European tour 2019-2020 i DK and Europe
Release dato: Oktober 31, 2018. Pladeselskab: Orlando Records fra Wien.
Vision:
Arkitektur er i sig selv en slags ”komposition” som kræver fysik, matematik, æstetik, meget kærlighed og hårdt fysisk arbejde for at kunne manifesteres. Alle mennesker har på en eller anden måde oplevet hvordan bygninger kan påvirke dem, men de fleste tager tit denne påvirkning for givet. Jeg har personligt oplevet hvordan karakteristiske bygninger og rum, på nærmest magisk vis, kan underbygge mine optrædelser og ændre både den måde jeg spiller på, men så sandelig også publikums oplevelse. Jeg vil derfor kombinere arkitektur og slagtøjsperformance i et ”Gesamtkunstværk”, så ny musik bliver umiddelbart tilgængelig for både børn og voksne.
Om Raw Elegance Albummet:
“Raw Elegance" består af 3 urkraft nykompositionsmusik stykker: Xenakis' "Rebonds", Pierluigi Billone's "Mani.Matta,", og Toke Odins "Maskine." Skind, træ, og metal. Albummet er i sig selv en trilogi. Selvom repertoiret er nykompositionsmusik, er det meget primitivt, universelt og "nemt" at forstå. Selvom værkerne er utroligt forskellige, bindes de sammen af den tranceagtige tilstand, man som lytter indtræder i.
Titlen “Raw Elegance” manifesterer mit mangeårige tema: at forene modsætninger og ekstremiter i mig selv. At forene dyr og menneske, mørke og lys, feminin og maskulin, liv og død, matematik og urkraft, oldgammel og topmoderne, primitivitet og civilisation. “Raw Elegance” afspejler disse modsætninger i min personlige stil.
Jeg vil gerne tilbyde folk fra alle samfundslag og i alle aldre at en total, sanseoplevelse af urkraft ved at præsentere arkitektoniske slagtøjsværker i særlige bygninger. Når bygning og musik passer sammen, så kan det pludselig udvide oplevelsen med en helt ny stemningsmæssig og akustisk dimension.